Grønlands indlandsis: afsmeltning, fakta og følger
Grønlands store iskappe
Omkring fire femtedele af Grønland er dækket af en sammenhængende iskappe. Den udgør verdens næststørste landbaserede ismængde efter Antarktis og rummer en væsentlig del af Jordens ferskvand. Isens tilstand har betydning langt ud over Arktis, fordi ændringer i dens masse påvirker havniveauet og indgår i klimasystemets udvikling.
Isens størrelse, landskab og alder
Iskappen blev opbygget over meget lang tid, da sne lagde sig i lag, blev presset sammen og til sidst omdannet til tæt is. Den er i gennemsnit omkring 1,7 kilometer tyk, mens tykkelsen i det centrale område overstiger 3,2 kilometer. Den samlede ismængde anslås til næsten 2,9 millioner kubikkilometer. Hvis alt dette landbaserede is smeltede, kunne det globale havniveau stige omtrent 7,4 meter.
Den tunge ismasse har presset underlaget ned, især under Grønlands indre. Derfor ligger dele af grundfjeldet lavere end det nuværende havniveau. Hvis iskappen forsvandt, ville landskabet over tid ændre sig markant, og havet kunne trænge ind i dele af det lavtliggende indre.
Isen gemmer også spor af tidligere klima. Luftbobler og andre bestanddele i borede iskerner kan give forskere oplysninger om atmosfæren, temperaturer og vulkansk aktivitet langt tilbage i tiden. På den måde fungerer iskappen som et naturligt arkiv, der supplerer andre kilder til viden om fortidens klima.
Isen er i langsom bevægelse
En iskappe står ikke stille. Trykket fra dens egen vægt får isen til langsomt at flyde fra det høje, kolde indre mod lavere områder ved kysterne. Nogle steder samles bevægelsen i hurtigere isstrømme og gletsjere, som når helt ud til havet. Her kan store isblokke brække løs og blive til isbjerge, der føres videre af havstrømme.
Afsmeltning og en negativ massebalance
Isens massebalance er forskellen mellem den sne, der tilføres, og den is, der forsvinder. Snefald om vinteren øger ismængden, mens sommersmeltning og isbjerge, der brækker af ved kysten, mindsker den. Når tabet overstiger tilførslen, bliver iskappen samlet set mindre. Grønlands indlandsis har gennem en længere periode mistet mere masse, end den har fået tilført, i takt med den globale opvarmning.
Hvad driver det hurtigere istab?
To forhold spiller en central rolle og kan påvirke hinanden: højere temperaturer i luften og varmere havvand ved de gletsjere, der ender i havet.
- Varmere luft øger smeltningen på isens overflade, især i sommerperioden. Smeltevand kan samle sig i pytter og søer eller løbe gennem sprækker og lodrette kanaler ned i isen. Når vandet når bunden, kan det mindske friktionen mellem isen og underlaget og dermed påvirke, hvor hurtigt isen bevæger sig mod kysten.
- Varmere havvand kan smelte de havvendte dele af gletsjerne nedefra. Det kan svække isfronten og gøre den mere ustabil, så større eller hyppigere stykker brækker af. Det øger istabet ved kysten.
Sådan følger forskere udviklingen
Udviklingen undersøges med flere slags målinger. Satellitter kan registrere små ændringer i Jordens tyngdefelt, som gør det muligt at følge ændringer i ismassen over tid. Andre målinger bruger radar eller laser til at fastslå, om isens overflade hæver eller synker. GPS-udstyr på isen kan samtidig vise, hvordan den bevæger sig. Når satellitdata, feltarbejde og klimamodeller vurderes samlet, får forskerne et mere dækkende billede af iskappens tilstand.
Følger, der rækker ud over Arktis
Tabet af is fra Grønland kan påvirke havene og kystområder verden over. Samtidig kan ændringerne få betydning for havcirkulationen og for de steder, hvor isen selv præger landskabet.
Stigende havniveau og risiko ved kysterne
Når landbaseret is smelter, løber ferskvand ud i havet og bidrager til stigende vandstand. Grønlands istab er en vigtig del af den globale havniveaustigning. Lavtliggende kyster, floddeltaer og små øsamfund kan derfor blive mere udsatte for oversvømmelser og erosion. Ændringer i saltvandets indtrængen kan også påvirke adgangen til ferskvand i kystnære områder.
Mulig indvirkning på havets cirkulation
Smeltevand fra Grønland tilfører ferskvand til Nordatlanten. Det kan påvirke havvandets saltindhold og dermed de processer, hvor vand afkøles, bliver tungere og synker. Denne del af den globale havcirkulation fører varme mod nord og har betydning for klimaet, blandt andet i Nordvesteuropa. En svækkelse af cirkulationen kan ændre vejrmønstre, men de præcise virkninger afhænger af samspillet mellem flere forhold i hav og atmosfære.
Forandringer i Grønlands landskab
Når isens vægt bliver mindre, kan grundfjeldet begynde at hæve sig. Denne langsomme reaktion kaldes isostatisk landhævning. Den kan ændre kystlinjer og få betydning for havne og infrastruktur. Mindre isdække kan også gøre områder mere tilgængelige for råstofudvinding, hvilket rejser spørgsmål om økonomiske muligheder, naturhensyn og konsekvenser for lokalsamfund.
Fremtidige ændringer og forskning
Hvor meget iskappen vil miste fremover, hænger tæt sammen med omfanget af den globale opvarmning. Klimamodeller peger på, at lavere udledninger af drivhusgasser kan begrænse den fremtidige temperaturstigning og dermed dæmpe afsmeltningen. Forskere undersøger også, om bestemte temperaturforløb kan sætte processer i gang, der forstærker istabet over lang tid. Fortsat forskning er vigtig for at forbedre forståelsen af udviklingen og give et bedre grundlag for at håndtere følgerne.
Spørgsmål og svar om Grønlands indlandsis
Hvor hurtigt forsvinder isen?
Tabet varierer fra år til år, blandt andet fordi vejret skifter. Den langsigtede udvikling viser dog, at iskappen samlet set mister masse. Det sker både, fordi mere is smelter på overfladen, og fordi gletsjere ved kysten sender is ud i havet. Satellitmålinger gør det muligt at sammenligne udviklingen over længere perioder.
Hvor meget kan havniveauet stige, hvis al isen smelter?
En fuldstændig afsmeltning af Grønlands landis ville ifølge almindelige beregninger hæve det globale havniveau med omkring 7,4 meter. Det ville ikke ske på kort tid, men selv et mindre istab kan bidrage til stigende vandstand og skabe større udfordringer for kystområder.
Er det muligt at standse afsmeltningen?
Den opvarmning, der allerede er sket, betyder, at afsmeltningen ikke kan bringes til ophør med det samme. En hurtig og vedvarende begrænsning af udledningen af drivhusgasser kan imidlertid bremse den videre opvarmning og mindske hastigheden af istabet. Det kan begrænse, hvor meget havniveauet stiger på længere sigt.
Hvordan adskiller landis sig fra havis?
Landis dannes af sne, der ophobes og presses sammen på land. Når den smelter, føres ekstra vand ud i havet og bidrager direkte til havniveaustigning. Havis er frosset havvand, som allerede flyder på havoverfladen. Når havis smelter, hæver det ikke i sig selv vandstanden på samme måde, men mindre havis betyder, at mere mørkt hav kan optage solenergi.
Hvad betyder isostatisk landhævning?
Begrebet beskriver, at jordskorpen langsomt hæver sig, efter at vægten fra en iskappe er blevet mindre. Når Grønlands indlandsis mister masse, bliver presset på grundfjeldet reduceret, og underlaget kan bevæge sig opad. En lignende proces har fundet sted i dele af Skandinavien efter den seneste istid.